ALLE KAN LE

Helsebringende, kontaktskabende og ikke-latterliggørende latter er ikke kun sjovt, men også gavnligt

 

Latter kan fx få os til at skifte perspektiv, så et problem reduceres til en håndterbar størrelse, uden at emnets vigtighed forklejnes.
En konflikt kan desuden lettes eller løses ved, at man uventet siger noget opløftende.

De fleste mennesker tror, at humoristisk sans får én til at le, men i virkeligheden er det omvendt, latter behøver ikke en årsag.
Latter eksisterer for sin egen skyld, og vi er alle født med latterens gave.

Børn er et godt eksempel. De lærer at le indenfor de første måneder af deres levetid, og først senere udvikler de humoristisk sans – en legende, intellektuel måde at relatere til verden på.

Latter kan bruges som et aktivt redskab til at lindre fysisk smerte samtidig med, at latteren har en umiddelbar gavnlig virkning på humøret.

Du kan være glad uden nogen årsag.
Jo mere du øver dig i at smile, le og have det sjovt uden nogen årsag, jo mere vil du opdage at det du søger har du allerede.

Glæden er vores grundliggende natur.
Latter kan blandt andet hjælpe dig til et bedre arbejdsliv, at undgå vinterdepressioner, hjælpe på gigt og kan forlænge livet.

Så prøv nogle latterteknikker, i dit eget tempo.

<    >

top